ClickCease
+ 1-915-850-0900 spinedoctors@gmail.com
Vælg side
Vaccination: Er forsvar det bedste angreb

Vaccination: Er forsvar det bedste angreb

With the competitive season looming, chiropractor Dr. Alexander Jimenez�gives insights & examines the current best thinking on vaccination for athletes, and makes recommendations for sports clinicians.

Uden tvivl er vaccination en af ​​moderne medicins største triumfer. Mange alvorlige sygdomme, der rutinemæssigt lemlæstede eller dræbte et stort antal mennesker, er ikke længere en trussel. Mere end det kan vaccination forhindre udbrud af mindre alvorlig sygdom, som selvom de ikke er livstruende, stadig er ubehagelige, hvilket fører til manglende tid fra arbejde og skole.

Enhver med små børn eller som har rejst meget i udlandet vil (forhåbentlig) forstå, at et vaccinationsprogram enten er påkrævet eller anbefalet. Når det kommer til den rejsende atlet, er situationen dog noget mere kompleks. Selvom de grundlæggende vaccinationer (f.eks. tyfus, hepatitis osv., når de rejser til visse regioner i troperne) naturligvis stadig er påkrævet, vil klinikere også gerne sikre, at deres atleter forbliver så godt som muligt for at konkurrere på deres fulde potentiale. En mild sygdom, der er til besvær for en turist, kan være en katastrofe for en atlet, der fokuserer på toppen af ​​hans/hendes sæson!

Sportsklinikere kan derfor ønske at overveje ekstra vaccinationer for at minimere risikoen for mere mindre tilstande. Men denne tilgang rejser et helt nyt sæt af problemer. Hvilke yderligere vaccinationer kan f.eks. bruges til atleter, der regelmæssigt rejser til udlandet? Hvad er de mulige bivirkninger ved disse ekstra vaccinationer, og hvordan skal vacciner tidsindstilles for at maksimere immuniteten under konkurrencen, samtidig med at afbrydelser af træningen i optakten til konkurrencen minimeres?

Atleter er forskellige

There exists some uncertainty about the most appropriate vaccination regimens in athletes among team doctors and other physicians because general public health vaccination guidelines cannot be easily transferred to elite athletes. Complicating factors include the typical circumstances of athletes� daily life, such as frequent travelling to foreign countries or close contact with teammates and opponents, which might indicate the need for a modification of recommended vaccination schedules. In addition, intense physical activity of training and competition with its possible effects on the immune function can affect decisions about execution and timing of vaccination.

Other complicating factors are that vaccination recommendations are formulated around a public health policy rather than for specific individuals and are likely to change over time(1-3). Also, there�s the issue of cost effectiveness; the majority of vaccines that are not generally recommended are not recommended because the medical benefit is not regarded sufficiently balanced with the costs if implemented across the whole population. This is despite the fact that they may be potentially beneficial in specific individuals(4,5). It�s also important to understand that generalised recommendations take no account of the implications of the effects of illness in athletes, which can be far more profound and far reaching than in the general public (see Box 1).

Yderligere grunde til, hvorfor atleter er forskellige, når det kommer til vaccination, omfatter følgende:

  • Atleter er ofte i tæt kontakt med modstandere og holdkammerater, hvilket øger risikoen for overførsel af mange sygdomme, især luftvejsoverførte sygdomme(9,10). Typisk er en kontakt på mindre end 1-2 meters afstand nødvendig for at overføre sygdomme som influenza eller andre respiratoriske overførbare agenser som varicella(11,12).
  • For blodbårne sygdomme er overførselsrisikoen på grund af sport mindre udtalt, men atleter har stadig højere risiko end den generelle befolkning(13,14).
  • Selv raske ikke-vaccinerede idrætsudøvere, der udsættes for et smitsomt agens (f.eks. kontakt med en syg person), skal muligvis udelukkes fra træning og konkurrence af medicinske årsager. Normalt skal en sådan udelukkelse vare i hele en sygdoms inkubationsperiode, som kan være op til tre uger.

Sætter man alle disse faktorer sammen, er anbefalingen, at elite, konkurrencedygtige atleter bør vaccineres mere aggressivt end den brede offentlighed(15).

Hvilke vaccinationer?

The decision as to which vaccinations are given prior to foreign travel will depend on a number of factors, including the travel�destination(s), the nature of the sport and the health/vaccination history of the individual involved. Regardless of these factors however, it is recommended that ALL adult athletes are routinely vaccinated against the following:

1. tetanus
2. Difteri
3. Pertussis (kighoste)

4. Influenza
5. Hepatitis A og B
6. Mæslinger, fåresyge og skoldkopper (hvis immunitet ikke allerede er bevist ved en naturlig infektion)

Of these, numbers 1-5 should be given as inactivated vaccines while measles, mumps and varicella (chickenpox) should be given as live vaccines(15). A full discussion on the detailed considerations regarding each and every possible vaccination is beyond the scope of this article (readers are directed to a full and recent review of this topic by Luke and D�Hemecourt(15)). However, Table 1 summarises most of the key recommendations.

Vaccinationstidspunkt

Timing of vaccinations should be chosen in order to minimise interference with training and competition, and to ensure the immune reaction is not temporarily impaired. Inactivated vaccines generally cause side effects within two days following vaccination. This is in contrast to live vaccinations where the peak of side effects is most likely to occur after 10-14 days when replication of the vaccines is at a maximum. Unless a vaccination needs to be administered urgently, the best time therefore for vaccination is at the onset of resting periods � for example at the beginning of the winter off season.

Når en vaccination skal gennemføres inden for en trænings- og/eller konkurrenceperiode (f.eks. influenza), er der ikke noget større medicinsk problem med træning, der gennemføres kort før eller efter vaccination. Det anbefales dog at vaccinere kort efter en konkurrence for at gøre perioden til næste konkurrence så lang som muligt. Mange vaccinationer givet via injektion kan forårsage lokal smerte og betændelse på injektionsstedet. Klinikere kan derfor ønske at time vaccineadministrationen, så den ikke falder sammen med forsinket muskelømhed (DOMS) efter anstrengende træning.

Vaccinationsteknikker

Afhængigt af injektionsstedet kan der opstå nogle sportsspecifikke svækkelser (f.eks. baldesmerter hos løbere efter en gluteal injektion). Det er klart, at det er tilrådeligt at bruge den ikke-dominerende side til injektioner i ensidige discipliner såsom ketsjersport. For vacciner, der kan administreres enten intramuskulært eller subkutant, synes den intramuskulære mulighed at være at foretrække, da den giver højere titerhastighed (mere antistofproduktion) og en lavere risiko for granulom.

Injektion i deltamusklen foretrækkes, hvis det er muligt, selvom andre muskelsteder er mulige. Uanset hvad er det vigtigt, at atleten sidder eller ligger, og musklen er helt afslappet. Undersøgelser tyder på, at brugen af ​​længere nåle (25 mm) og en hurtig injektion/udtrækning af nålen (1-2 sekunder) er forbundet med mindre smerte(37). En injektionsvinkel på 90 grader kan også hjælpe med at reducere smerter ved intramuskulære injektioner.

Synkoper eller kollaps efter vaccination er ualmindelige, men kan forekomme; nogle undersøgelser af influenzavaccination tyder på, at hyppigheden af ​​synkope hos yngre atleter er omkring 1 %(38). Selve synkopen kan dog være mindre vigtig end sekundære skader forårsaget af kollapset såsom kraniebrud og hjerneblødning. Da størstedelen af ​​synkoper (80 %) forekommer inden for 15 minutter efter vaccineadministration, anbefales det, at atleter observeres i en periode på 15-30 minutter efter vaccination. Denne anbefaling kan være særlig vigtig for udholdenhedsatleter, fordi der er indikationer på, at hos disse atleter er vasovagal-inducerede synkoper hyppigere(39).

Vaccinationsplan

The recommended vaccination schedules for disease prevention will be dependent on the previous vaccination record and disease history of the athlete in question. Also, some schedules are dependent of the type/brand of vaccines used and recommendations may also differ according to public health policy in each country. Readers are directed to the summary given by Luke and D�Hemecour(15); there are also some excellent downloadable resources on the US Centre for Disease Control and Prevention (CDC) � www.cdc.gov/vaccines/ skemaer/hcp/adult.html.

Resumé

The vaccination requirements for elite athletes are not the same as that for the general public. Not only are these athletes�potentially exposed to more disease pathogens as a result of international travel, even the mildest episode of illness that would be barely noticeable to most of us can be devastating for elite athletic performance. For these reasons, sports clinicians and doctors should take a much more aggressive approach to vaccination of their athletes. Together with steps to reduce exposure and the correct vaccination techniques and timing, clinicians can maximise the potential of their athletes to perform at all times of year across all regions of the globe.

Referencer
1. Verdenssundhedsorganisationen. WHO-vaccine kan forebygges
sygdomme: overvågningssystem. 2012
global oversigt 2013. www.who.int/
immunization_monitoring/data/data_subject/
da/index.html åbnet 5. februar 2017
2. Sta�ndige Impfkommission (STIKO).
Empfehlungen der Sta�ndigen Impfkommission
(STIKO) er Robert Koch-Institut. Epi Bull.
2012;283�10
3. Centre for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse.
General recommendations on immunization�
anbefalinger fra det rådgivende udvalg
om vaccinationspraksis (ACIP). MMWR
Recomm Rep. 2011;60:1�64
4. Vaccine. 2013;31:6046�9
5. Pharmacoeconomics. 2005;23:855�74
6. J Exp Med. 1970;131:1121�36
7. Am Heart J. 1989;117:1298�302
8. Eur J Epidemiol. 1989;5:348�50
9. Clin J Sport Med. 2011;21:67�70
10. Sports Med. 1997;24:1�7
11. J Infect Dis. 2013;207:1037�46
12. Lancet. 1990;336:1315
13. Br J Sports Med. 2004;38:678�84
14. Clin Sports Med. 2007;26:425�31.
15. Sports Med 2014; 44:1361�1376
16. Vector Borne Zoonotic Dis 2004;4(1):61�70
17. www.nhs.uk/Conditions/Lymedisease/Pages/Introduction.aspx#symptoms tilgået feb 2017
18. J Infect Dis 1999;180(3):900�3
19. Ann N Y Acad Sci 2003;990: 295�30
20. J Infect Dis 1984;150(4):480�8
21. N Engl J Med 2001;345(2):79�84
22. Pediatrics. 2013;131:e1716�22.
23. Euro Surveill. 2005;10(6):E050609.2
24. Euro Surveill. 2013;18(7):20467
25. Centre for Disease Control og
Forebyggelse. Epidemiologi og forebyggelse af
sygdomme, der kan forebygges med vaccine. Den lyserøde
bog:kursus lærebog. 12. udg.; 2012.
26. Verdenssundhedsorganisationen. Poliomyelitis;
2014. www.who.int/topics/poliomyelitis/en/
27. Clin Exp Rheumatol. 2001;19:724�6
28. JAMA. 1997;278:551�6
29. Clin Infect Dis. 2004;38:771�9
30. Travel Med. 1998;5:14�7
31. Cochrane Database Syst Rev.
2014;1:CD001261
32. Curr Opin Infect Dis. 2012;25:489�99
33. Drugs. 2013;73:1147�55
34. Hum Vaccin Immunother. 2014;10:995�1007
35. Popul Health Metr. 2013;11:17.
36. Vaccine. 2009;27(Suppl 2):B51�63
37. Arch Dis Child. 2007;92:1105�8
38. Vaccine. 2013;31:6107�12
39. Prog Cardiovasc Dis. 2012;54:438�44